Når vi arbejder med traditionen Påske, tager vi afsæt i læreplanstemaet Kultur, æstetik og fællesskab.
Vi arbejder sammen i små og store fællesskaber i hverdagens mange timer. Vi laver et samlet kreativt værksted i fællesrummet i børnehaven og vuggestuen. Vi skal lege sammen, trille æg, synge tænde bål mv. Alt dette foregår i store og små fællesskaber. Akkurat som vi gjorde, da vi arbejdede med Fastelavn. Alle de fine erfaringer derfra, tager vi med ind i vores Påsketradition.
Historisk rids fra gamle dage
Oprindeligt var Påsken en kirkelig fest, hvor man fejrede, at Jesus stod op fra de døde. I gamle dage indledte man med Palmesøndag, den sidste uge i den strenge fastetid. Her måtte man ikke larme, og man gik sortklædt i kirke. Mandag kaldtes fri eller blå mandag, der stammer fra den katolske tid, hvor alteret blev klædt i blåt. Tirsdag og onsdag blev opkaldt efter Fastelavnsugen Hvide tirsdag og aske onsdag. Først torsdag bliver det påskens egentlige helligdag – Skærtorsdag.
I gamle dage brugte man Skærtorsdag til at koge 9 forskellige grøntsager sammen – retten blev kaldt for Søbekål. Folk troede, at denne sunde ret værnede dem mod sygdom og andet ondt i det kommende år.
Langfredag var sorgens dag, hvor alle skulle være iklædt sort og børnene måtte ikke lege. For at forstå de lidelser Jesus gennemgik, blev der uddelt langfredagsris, hvor folk kunne rise sig selv. Middagen bestod ofte af rugmelssuppe eller rugmelsgrød med honning. Selv husdyrene fik dette som foder, så de kunne mærke fastens hæslige mad.
Lørdag blev kaldt for skidenlørdag, stumpelørdag eller sprængelørdag. Alle havde travlt. Der skulle vaskes, gøres rent, laves mad til Påskedag og males Påskeæg. Nogle steder bestod middagen af Skidenæg. Æg som var blevet saltet ned i tønder, således holdbare, når fasten var slut.
Påskedag festede man. Både børn og voksne legede. Masser af æg blev der spist, og man fik og forærede Påskeæg. Det var god skik/tradition, at man forærede hinanden rigtige æg i påskegave. Disse var smukt dekorerede.
Hvorfor æggene spiller så vigtig en rolle i påsken ved man ikke med sikkerhed. Men udover at farve og lege med æg var de stærke symboler i påsken, hvor de - på samme måde som æbleskiver i julen - blev givet som almisser. Tjenestefolk fik således efter stand og rang et antal æg. Fordelingen kunne eksempelvis være: Femten æg til karlen, ti til pigen og fem til tjenestedrengen. Herefter lavede gårdens frue gerne æggekage til alle. Jo, æggene var attraktive. Man tiggede endda for at få æg. Ligesom børn i dag rasler om slik til fastelavn, "sang" sognets fattige børn for æg fra dør til dør i landsbyerne
Man farvede æggene ved at koge dem i te eller farvet papir i hvert fald fra 1600-tallet og frem, hvor Leonora Christine i "Jammersminde" beretter om skikken. Men de farvede æg var ikke kun til pynt. De spillede en betydningsfuld rolle i påskefesten.
Hvad finder vi på i Ribisgården?
VI holder fast i vores små venskabsgrupper tirsdag, onsdag og torsdag. Derfor arbejder vi med Påsketraditionen på andre tider, således vi udnytter læringsrummene i hverdagens mange timer. Morgen -og eftermiddagsværksteder hvor vi laver science med æg i børnehaven, sansescience i vuggestuen. Alle kan påskeklippe og kreerer gækkebreve. Vi farver æg.
Vi laver fælles Påskeris i børnehaven og i vuggestuen.
Mandag
Fællessamling for vuggestue og børnehave, hvor vi fortæller børnene om, hvordan og hvorfor vi holdt Påske i gamle dage. Vi synger vores forårs -og Påskesange.
Fredag
Vi har fællesbål for vuggestuen og børnehaven, hvor vi spiser ude i Fredskoven
Mandag
Blå mandag, hvor vi er iklædt noget blåt tøj, det kan være bukser, bluse, kjole, kasket, strømper, hvad I har liggende i klædeskabet. Vi spiser Søbekål, lavet på 7-9 forskellige grøntsager. Vi sår karse i lange baner.
Tirsdag
Hvide tirsdag, hvor vi spiser Skidenæg, og klipper smukke gækkebreve, hvorpå vi skriver små sjove gækkevers.
Onsdag
Aske onsdag dvæler vi ved i vores Påskeværksteder og finder roen, fordybelsen og langsommeligheden frem.
Torsdag
Skidendag, hvor vi går i gang med den store rengøring og fejer skidtet for døren, ude som inde. Vi dækker op til Påskemiddag, nyder lammeskank og maler på æg.
Fredag
Vi spiser Øllebrød, Mies den bedste, hvor vi skal spise mørkt mad. Vi skal trille alle vores skønne æg ovre på bakken ved Kløckers Have, så de gamle har mulighed for at se og måske deltage, hvis de er friske på det. Denne dag er dagen hvor vi er iklædt mørkt tøj fundet i klædeskabet. Fredag skal vi også rengøre ude og inde. Og så skal vi prøve at være stille. SHYYSSSSS.