VI er blevet optaget af begrebet afstemmere, fordi børnene derved mærker, at den voksne har dem på sinde. Begrebet kommer fra Louise Klinge, der bl.a. har skrevet en bog om lærernes relationskompetence.
Om relationen er positiv eller negativ, afhænger af, om børnene i overvejende grad kan mærke, at de har en betydning for den voksne – at den voksne har dem på sinde og vil dem det bedste. Dette er ét af tre kendetegn ved den professionelle relationskompetence. At pædagogerne verbalt og non-verbalt viser børnene, at man gerne vil dem. Vi bruger begrebet afstemmere. Dvs. alle de små udtryk med en stor betydning som smil, hilsen, et venligt tonefald og en position i øjenhøjde.
"Se barnet indefra" er også en forståelse af hvordan vi møder det lille barn.
Børn har brug for at blive forstået indefra. Det er en forudsætning for, at vi kan møde dem, så de føler sig set.
- Børn har hele tiden brug for at have adgang til voksne
Hvornår støtter du barnets udforskning?
- Hvis børn føler, at de voksne ikke passer på dem, bliver de utrygge. Børn der ofte oplever, at de voksne glæder sig over dem, bliver mere samarbejdsvillige. Anerkendelse og glæde udløser lyst til at samarbejde og give noget igen
Hvornår passer du på barnet, hjælper det, glædes over barnet, er glad sammen med barnet?
- Børn har brug for at blive ”ladet op”. Dit blik, din tilstedeværelse, dine kommentarer, viser barnet, at ”stikket er sat i”, så lampen kan lyse. Når voksne ser på børn, øges deres vitalitet
Hvordan ser du at barnet har brug for at du er til stede, og hvordan rækker ud efter barnet?
- Børn mærker om vi har det godt med at trøste dem eller ej. De mærker hurtigt, om vi er tilgængelige for dem, eller om vi i virkeligheden er lidt irriterede og utålmodige
Hvordan udviser du omsorg overfor barnet, organiserer barnets følelser, trøster og beskytter barnet?